PDF-ikonPrintikon

Bivirkninger


Hvilke bivirkninger og ulemper kan der være?

Det er almindeligt og kræver ikke behandling, at der efter vaccinationen opstår: 

  • Rødme, hævelse og sårdannelse i huden, hvor vaccinen er givet
  • Hævede lymfeknuder ca. 4 uger efter vaccinationen
  • Et lille ca. 5 mm stort hud‐ar, hvor vaccinen blev givet

Calmette‐vaccinen har været brugt gennem snart 100 år og indgår nu i mere end 100 landes børnevaccinationsprogrammer. Derfor kender man også de sjældne bivirkninger:

Ikke almindelige bivirkninger
  • under 1 ud af 100 børn kan få hovedpine, feber eller væskende sår over vaccinationsstedet
  • under 1 ud af 1.000 børn kan få en byld over vaccinationsstedet
  • se et billede af, hvorledes en byld ser ud 
  • under 1 ud af 1.000 børn kan få knoglebetændelse, lymfeknudebetændelse eller alvorlig allergisk reaktion

Alvorlige bivirkninger er altså sjældne. At deltage i forsøget vurderes kun at medføre en meget lille risiko, som opvejes af de mulige betydningsfulde fordele for børnene i form af beskyttelse mod tuberkulose og styrket immunforsvar. 

Hvis Jeres barn bliver vaccineret og I mistænker bivirkninger udover de almindelige, bedes I kontakte os. Vi kan så rådgive og eventuelt tilse og behandle jeres barn. Børnene er forsikrede i henhold til Patientforsikringsloven.

Ved mistanke om bivirkninger: kontakt os

Ved mistanke om bivirkninger udover, hvad der er beskrevet som almindeligt, instrueres forældrene i at kontakte os. Vi kan så rådgive og eventuelt tilse og behandle barnet.

Sidst redigeret 26. marts 2013

Calmette-studiet

 Calmette-studiet logo

Kontakt Calmette-studiet

Hovedansvarlig for Calmette-studiet

Lone Graff Stensballe
Børnelæge, ph.d.
Børnemodtagelsen 4064
BørneUngeKlinikken
Rigshospitalet
Juliane Maries Vej
2100 København Ø

Tlf.: 3545 9727