PDF-ikonPrintikon

Australske forskere vil også undersøge, om Calmette-vaccine kan modvirke astma og allergi

Calmette-studiet undersøger om Calmette-vaccinen, udover at beskytte mod tuberkulose, også giver danske børn et bedre og stærkere immunforsvar med mindre sygdom og eksem, astma og allergi. 

Mere end 3350 danske spædbørnsfamilier har nu sagt ja til at deltage i projektet på Rigshospitalet, Hvidovre og Kolding Sygehus, der skal ende med at omfatte 4300 spædbørn. Vi følger og sammenligner Calmette-vaccinerede spædbørn med spædbørn, der ikke fik Calmette-vaccine for at finde ud af, om vaccinen virkelig har en gavnlig effekt på danske børns immunforsvar - og vi er jo meget glade for, at så mange danske spædbørnsfamilier hjælper os med at besvare det vigtige spørgsmål!

Og Danmark er ikke alene om at teste effekten. I august 2013 er australske forskere fulgt i kølvandet på danskerne, og har startet deres eget Calmette-vaccine-projekt på australske spædbørn. Australien har en af verdens højeste forekomster af eksem, astma og allergi, og de australske forskere håber som de danske at Calmette-vaccinen kunne være med til at rette op på det.

Lone Graff Stensballe, børnelæge på Rigshospitalet og leder af Calmette-studiet i Danmark, siger: "Vi synes det er spændende og bekræftende, at forskere på den anden siden af jordkloden tror på vores hypotese og følger trop med et andet stort studie af Calmette-vaccinens mulige gavnlige effekter. Vi har etableret kontakt med forsker-gruppen i Australien og planlægger at samarbejde, så vi får mest muligt ud af resultaterne til gavn for fremtidens børn."


Relateret Indhold: Presse

Se også: Presse

Kontakt Calmette-studiet

Hovedansvarlig for Calmette-studiet

Lone Graff Stensballe
Børnelæge, ph.d.
Børnemodtagelsen 4064
BørneUngeKlinikken
Rigshospitalet
Juliane Maries Vej
2100 København Ø

Tlf.: 3545 9727