PDF-ikonPrintikon

Også opfølgningen efter børnenes 1 års fødselsdag går fejende flot

Også opfølgningen efter børnenes 1 års fødselsdag går fejende flot

Calmette-studiet lakker mod enden for denne gang. 85% af deltagerne i Calmette-studiet er allerede fyldt 1 år med et stort tillykke fra os. Heldigvis går også opfølgningen med telefoninterview og børneundersøgelse efter 1-års-fødselsdagen rigtig flot. Det er lykkes at lave telefoninterview med næsten alle de familier, hvis barn er fyldt 1 år - 98%! Og lige knap 90 af børnene har allerede været til vores børneundersøgelse efter 1-års fødselsdagen.

To af de ialt 154 søde tvillinger, der deltager i Calmette-studiet - med mor til børneundersøgelse

To af de ialt 154 søde tvillinger, der deltager i Calmette-studiet - med mor til børneundersøgelse

"Undersøgelsen ser ud til at lykkes fantastisk godt og det kan vi takke de deltagende familier for. Tæt på 100% af alle familier har igen efter barnets 1-års fødselsdag været med til telefoninterview og børneundersøgelse. Den meget store tilslutning gør kvalitet og sikkerhed af studiets resultater meget høj." siger Lone Graff Stensballe, børnelæge og forskningsleder på Rigshospitalet.

Calmette-studiet følger således stadig tidsplanen, så 13-måneders børneundersøgelserne kan afsluttes i januar 2015. Til vinter 2015 og i 2016 vil de første spændende resultater være klar.

Sovende barn