PDF-ikonPrintikon

Flot deltagerprocent i børneundersøgelsen sikrer høj kvalitet af Calmette-studiet

Calmette-studiet afsluttede i starten af marts 2014 3- måneders børneundersøgelser med en meget høj deltagelse af børnenes familier. Igangværende 13- måneders opfølgning viser også et aktivt engagement af familier.

I slutningen af november 2013 kom de sidste ud af i alt 4185 familier med i Calmette-studiet. Med tvillinge- og trillingebørn er ialt 4263 dejlige børn.

Den 4. marts blev vi færdige med opfølgningen når børnene er 3 måneder gamle. Helt utrolig flot er det at hele 97% af alle familier var med til 3-måneders interview og 94% familier stillede op med hovedpersonerne, børnene, til 3 måneders børneundersøgelse. 

Som tiden er gået, har 1540 af børnene fejret 1-års fødselsdag - tillykke til dem alle! Opfølgningen når børnene er 13 måneder er i fuld gang og vi har allerede set 810 børn til den sidste børneundersøgelse.  

"En så flot deltager-procent er nærmest uden fortilfælde i forskningens historie. Vi kan endnu ikke vide om det kommer til at gå lige så fejende flot med 13-måneders opfølgningen, men vi glæder os over at meget tyder på, at det vil det. De utrolig engagerede familier, som er med i Calmette-studiet, sikrer en meget høj kvalitet af vores undersøgelse" siger Lone Graff Stensballe, børnelæge og forskningsleder på Rigshospitalet.

Calmette-studiet forløber således planmæssigt. Vi forventer at afslutte 13-måneders børneundersøgelserne til februar 2015. I slutningen af 2015 og i 2016 vil vi være klar med de første spændende resultater fra Calmette-studiet.

 

Søde Sophia var det allersidste barn fra Calmette-studiet, som blev set til 3-måneders børneundersøgelse på Rigshospitalet:

billede af baby Sophia

 

 billede af baby Sophia

 

billede af baby Sophie

Relateret Indhold: Presse

Se også: Presse

Kontakt Calmette-studiet

Hovedansvarlig for Calmette-studiet

Lone Graff Stensballe
Børnelæge, ph.d.
Børnemodtagelsen 4064
BørneUngeKlinikken
Rigshospitalet
Juliane Maries Vej
2100 København Ø

Tlf.: 3545 9727